VORES HISTORIE
BARSK har en lang fælles historie med de danske specialstyrker, der er forankret i et tæt samarbejde omkring udviklingen af særlige udgaver af vores træningstøj. For de få, der har bestået det hårde optagelsesforløb i specialstyrkerne, er BARSK blevet en del af kulturen og et symbol på styrke, vilje og et broderskab, som er smedet i sved, disciplin og indimellem blod.
Den helt særlige relation betyder, at BARSK kan bidrage til at styrke samhørigheden internt i og på tværs af de danske specialoperationsstyrker. Ligeledes kan medlemmerne af specialstyrkerne fortsat bidrage til videreudviklingen af deres eget træningstøj. Det sikrer, at funktionalitet, pasform, holdbarhed og specifikke detaljer lever op til de særlige krav og udfordringer, som medlemmerne stilles overfor.
Navnet BARSK udspringer af den oldnordiske brug af ordet, der særligt i vikingetiden betød sej, hårdfør og rå. Det er samtidig et billede på det, der kendetegner medlemmerne af specialstyrkerne – og alle andre, der besidder evnen til at udfordre egne grænser, grave dybt og aldrig give op i bestræbelserne på at gøre eller opnå noget ekstraordinært.
Vores DNA og rødder er for evigt forankret i og formet af specialstyrkerne. BARSKs værdier, og de retningslinjer vi arbejder ud fra, er tænkt som en motivation for dem, der går forrest; dem, som er dedikeret til aldrig at give op, og alle dem, som bidrager til at styrke samarbejdet, sammenholdet og samhørigheden i de fællesskaber, de er en del af.
GIV ALDRIG OP. GRAV DYBT.